Jara

Jara

Jara - in your face


Mød Jara!

Kan I huske det afsnit af Friends, hvor Phoebe har fået verdens mest irriterende overoptimistiske kæreste (aka Alec Baldwin)? Og hvor hun til sidst råber ham ind i hovedet. “You’re like Santa Claus on Prozac… in Disneyland… getting laid!”? Den beskrivelse får mig altid til (først og fremmest at hulke af grin men også til) at tænke på Jara 😉

Jeg plejer at kalde Jara vores overivrige abyssinier på speed. Ingen i hele verden har så meget energi som den lille humørbombe. Men samtidig er der heller ikke nogen, der kan sove så tungt som hende. Ingen er så glad, veltilpas og überkælen – men samtidig så hypersensitiv, forvirret og “all over the place”. Nemt og medgørligt fjollehoved det ene øjeblik – benhård kattedronning det næste. Elegant og aristokratisk racekat det ene øjeblik – klassens klodsede klovn det næste.

Jara på sofaen

Hun er snotforvirret og ikke nem at blive klog på. Men det er næsten umuligt ikke at tabe hjertet lidt til hende. Med hendes kæmpe parabol-ører, store grønne øjne og lille, spidse snude. Som hun elsker at gnide mod vores næser. Klokken 5 om morgenen, når man ligger og prøver på at sove 😉

Jara under dynen

Sommetider er jeg faktisk i tvivl, om Jara egentlig er en kat eller en sjælden form for alien. Eller et egern.

Hun ligner ofte mere et egern end en kat. Og hun elsker at klatre og springe rundt som et egern. Alien-teorien understøttes dog også af de lange timer hun kan bruge på at sidde og stirre stift ud i luften på noget, der ikke er der – som om hun prøvede at få kontakt til moderskibet.

Den timelange stirren ud i ingenting kombineres gerne med pælesidning – Jaras anden favoritdisciplin. Hun elsker at sidde på toppen af kattenes kradsepæl, som lige præcis passer med hendes lille popo.

Jara pælesidning

På trods af, at Stoffer er 2-3 gange så stor som Jara, er der ingen tvivl om, at det er hende, der er katteklanens absolutte overhoved herhjemme. Hun er også den ældste af de 3, selvom hun er både den mindste og den nyeste af vores katte.

Jara er 7 år gammel, og vi “arvede” hende forrige sommer. Hendes tidligere ejere kunne desværre ikke have hende længere – og gennem et facebookopslag kom hun pludselig ind i vores liv. Andreas havde længe talt om, at han godt engang kunne tænke sig en abyssinier. De er kendt som den mest nysgerrige, legesyge og intelligente katterace og skulle være vildt underholdende at have i huset. Som med så mange racedyr er de selvfølgelig også ret dyre at anskaffe. Derfor var det en fantastisk mulighed for os at få Jara helt gratis – også selvom vi ikke fik hende fra killing.

Jara

I dag føler vi, at vi har haft Jara altid. Og vi glemmer næsten, at de første måneder med hende var en temmelig sej kamp. De 3 katte kunne slet, slet ikke sammen. Jara knurrede og hvæsede af de 2 andre, Stoffer var ved at få et nervesammenbrud, og Fie var ved at flytte hjemmefra. Jara kastede også op hele tiden – og da vi gik til dyrlægen med hende, fandt vi ud af, at hun havde en tandkødssygdom, som er typisk for abyssiniere. Hun måtte en tur på operationsbordet og have fjernet en masse tænder, og vi måtte af med en hulens masse penge til operationer, medicin, specialfoder og jeg ved snart ikke hvad.

Det skal I få en længere historie om en anden dag. Her kan I i hvert fald se, hvor ynkelig man er, nyopereret og med plaster på fra blodprøvetagning.

Jara med plaster på

Mange i vores familie og vennekreds undrer sig (forståeligt nok) over, at vi gider bruge så mange ressourcer på en kat. Især en, vi lige havde fået. Men både Andras og jeg er sådan nogle, der holder uendeligt meget af dyr, så for os var det ikke rigtigt et spørgsmål – bare noget, der måtte klares. Vi var til gengæld også helt klar på, at vi ikke ville trække noget i langdrag, hvis den nu skulle ske at være hel gal med Jara.

Men hun klarede det hele i stiv arm, og med tiden er det også lykkedes at få hende integreret godt med de 2 andre katte. Mens Fie og Jara leger godt sammen, bliver Stoffer og Jara nok aldrig perlevenner. De tager tit nogle magtkampe – som jeg egentlig ikke fatter, at Stoffer gider, for han taber altid. Og det må da være lidt ydmygende, når man er en stor og farlig hankat, at blive trynet af sådan en lille, hidsig dame 😉 Men selvom de hvæser og dasker lidt til hinanden, finder man dem så alligevel tit sovende, om ikke arm i arm, så da relativt tæt op ad hinanden. Så en eller anden relation må de have formet. Eller også praktiserer de bare princippet: “keep your friends close – and your enemies closer” 😉

Jara og Stoffer - naptime buddies

Man siger om abyssiniere, at de er ALLE steder, hvor deres ejer er. Alt, hvad du laver, er voldsomt interessant for en abyssinier. Og det er helt rigtigt. Jara trisser rundt i hælene på os alle steder, hvor vi går i lejligheden. Går man i bad, sidder hun på kanten af badekarret. Sidder man med computeren, sidder hun på skødet og glor ind i skærmen. Laver man mad, render hun rundt om fødderne på en, så man er ved at snuble over hende hele tiden. Ser vi fjernsyn, sidder Jara gerne mellem os i sofaen og kigger pligtskyldigt på skærmen.

Jeg overvejer sommetider at holde hende for øjnene, når Game of Thrones bliver for uhyggeligt 😉

Nu sagde jeg før, at Jara er lidt et egern. Men hun er faktisk også lidt en papegøje. Hun elsker i hvert fald at sidde på skuldrene af os, når vi går rundt i lejligheden. Sommetider kan man dårligt komme ind ad døren, før hun hopper op. Så sidder hun dér og spinder af hjertens lyst, mens hun prøver at komme til at slikke én på næsen.

jara-paa-min-skulder

En abyssinier kræver rigtig meget aktivering. De har sindssygt meget energi – både fysisk og mentalt. Derfor skal man være klar til at kaste sig ned på gulvet og lege mange gange om dagen. Ellers får man en rastløs kat, som enten laver ballade – eller sidder ude i gangen og miaver vedvarende, til man er ved at blive sindssyg.

Jara

Bagsiden af medaljen ved at have en racekat er, at de – som alle racerene dyr – er ret sarte og udsatte for diverse dårligdomme: problemer med tænder, led, blærebetændelse, nyreproblemer, skæl og i enkelte tilfælde øjenproblemer er nogle af de små og store ting, man skal være opmærksom på. Jeg er den overbeskyttende type, der bliver nervøs og tænker det værste, bare vores katte kaster en hårhold op – men jeg er ved at lære, at Jara er en sej lille én, som kan klare meget.

En ting, jeg har skullet vænne mig til med Jara, er, at hun tit kaster op. Til at begynde med var jeg sikker på, at den var helt gal med hendes mave-tarm-system, og at hun var alvorligt syg. Men vi har fået hende tjekket på kryds og tværs, og hun fejler ingenting. Hun er glad, livlig og på ingen måde undervægtig. Hun har bare den svaghed, at hun æder helt vildt meget helt vildt hurtigt – og så kaster hun op. Det er vildt irriterende. Men altså ikke farligt.

Ligesom Fie elsker Jara rindende vand. Indtil vi fik drikkefontænen, var det næsten som at have 2 teenagepiger i huset. Jeg følte næsten, at jeg skulle trække et nummer til håndvasken, når jeg gerne ville drikke vand 😉

Fie og Jara_kø til håndvasken

Det er næsten umuligt at være i dårligt humør eller kede sig med Jara i huset. Hun er altid klar på at lege, kæle, putte eller følge med i det, man nu laver. Til gengæld er det næsten ligeså umuligt at opdrage på hende. Jeg har gentagne gange forsøgt at forklare hende, at katte ikke hører hjemme på køkkenbordet. Og alligevel sidder hun der nok så tilfreds og glad hver morgen, når jeg kommer ud i køkkenet. Og hun kigger dybt uforstående på mig, når jeg beder hende om at hoppe ned.

Jara på køkkenbordet

De fleste af vores gæster herhjemme bliver ret forelskede i Jara. De falder for hendes søde, imødekommende temperament – men også i høj grad for hendes meget specielle udseende. Hun har abyssinierens lillebitte, spinkle og fine skikkelse, det let fremskudte brystparti, de mikroskopiske poter, de karakteristiske store ører og øjne så store som tekopper. Hendes farve er den, der kaldes rogue/vildtfarvet. Hendes pels har det smukkeste farvespil, og de knaldgrønne øjne træder virkelig frem på den rød-brune baggrund.

Fun fact: jeg har læst, at hvis vi mennesker skulle have forholdsmæssigt ligeså store øjne, som en abyssinier har i forhold til sin størrelse, så skulle vores øjne være på størrelse med tennisbolde. Ret vildt!

Jara

Jeg har i hvert fald tabt hjertet til det lille kræ her, og nu slutter vi med lidt lækre Jara-billeder 🙂

Jara

Jara i sin hængekøje

Jara

Jara og spejlet

3 comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *