At sætte katte sammen

Folk spørger ofte til, hvordan det har fungeret for os at skulle sætte katte sammen – ikke bare én men to gange. Katte er jo i udgangspunktet ikke sociale flokdyr ligesom fx hunde, så de ser i udgangspunktet ikke med velvilje på at få en ny legekammerat i hjemmet. Derfor kan det godt være en lidt nervepirrende proces.

Der findes en hel del artikler på nettet om at sætte katte sammen, og stort set alle er enige om, at man skal starte med at sætte den nye kat i et rum for sig og lade dem snuse til hinanden et par gange om dagen, til de begynder at være trygge ved hinanden. Det er sikkert også rigtig fint – men det er knapt så realistisk, når man bor i en 2-værelses lejlighed, som vi gjorde i den periode, hvor vi fik vores katte. Så er der ikke lige et rum, man kan dedikere til den nye kat. Derudover stresser det vores katte voldsomt, hvis man lukker en dør og dermed holder dem ude fra en del af deres territorium. Så jeg tror ikke, det ville have været en god løsning for vores kattekoloni.

Vi har derfor gjort det helt modsatte af, hvad de kloge siger, de gange hvor vi har skullet sætte katte sammen: Vi har sat den nye kat direkte ind i lejligheden med fri adgang til alle rum, og så har vi ladet dem selv klare det – med lidt guidning undervejs.

Det interessante er, at kattene faktisk af sig selv finder frem til at arrangere den løsning, som de kloge kattemennesker anbefaler: de har snuset til hinanden, rejst børster, knurret og været meget vrede på hinanden – og så har de selv fordelt sig på lejlighedens rum og taget mange lange “time outs” fra hinanden. Og efter kortere eller længere tid har de så fundet ud af at kunne være i rum med hinanden.

Helt udramatisk har det selvfølgelig ikke været.

Det var klart værst, da vi fik Jara. Hun er jo flere år ældre end de 2 andre, så selvom hun var den nye og også den mindste kat på territoriet, var hun på ingen måde indstillet på at være nederst i hierarkiet. Hun accepterede ingen anden rolle end den som øverste dronning! Derudover viste det sig, at Jara havde nogle voldsomme tandproblemer, da vi fik hende – så jeg tror, hun var meget plaget af smerter og derfor stærkt irritabel. Hun sad og skulede til Stoffer og Fie og sagde en lyd, der til forveksling lød som en boremaskine. Og de var rædselsslagne for hende. Det tog op mod en måned (og et par ture til dyrlægen), før der begyndte at være fred i hjemmet, og vi turde tro på, at vi kunne beholde hende.

Da Stoffer mødte Fie

Men vores første tur med at sætte katte sammen var jo selvfølgelig, da vi fik Fie. Vi valgte at få Fie, fordi Stoffer viste sig at være en langt mere social kat, end vi havde regnet med, da vi fik ham. Vi havde troet, at han ville være helt ok med at være alene, mens vi var på arbejde, tog på ferier osv. Men han var dybt ulykkelig, hver gang vi forlod hjemmet. Han havde også problemer med at aktivere sig selv, så vi syntes, han skulle have en legekammerat. Om ikke andet så for vores egen samvittigheds skyld, så vi kunne være væk fra hjemmet uden at sidde og tænke på, om han var ensom og trist.

Stoffer var – som man kunne forvente – slet ikke begejstret for vores smukke initiativ! Han så på Fie, som om hun var en sjælden form for pest. Fie, derimod, var bare en glad og nysgerrig killing, som ikke ønskede andet end bare at få lov til at ligge og putte sammen med Stoffer. Det blev der bare slet ikke noget af – bortset fra den ene gang, hvor han havde katteinfluenza og var for syg til at protestere, da hun puttede sig ind til ham.

Jeg blev en meget aktiv integrationskonsulent i sammenføringen af Fie og Stoffer. Jeg prøvede at sørge for, at de havde positive oplevelser med at være i samme rum. Der blev delt store mængder tun ud, Stoffer blev børstet og kælet efter alle kunstens regler. Og efter en lille uges tid skete dette:

Videoen viser, hvor klog en kat Fie egentlig er: hun sørgede for at “lukke Stoffer inde” i køkkenet, så han var nødt til at passere hende for at komme ud. Hvilket han ellers ikke var meget for, fordi han syntes, hun var så farlig. Så smed hun sig ned foran ham, viste underdanighed og sårbarhed og lod ham vaske sig. Og Stoffer begyndte at føle sig tryg ved hende derfra.

For mig viser det, at katte faktisk godt kan finde ud af at blive gode venner.

Fred og harmoni – for det meste af tiden!

I dag kommer både Stoffer, Jara og Fie fint ud af det med hinanden. Nogle bedre end andre selvfølgelig! Stoffer og Jara tager mange kampe – men ligeså tit ligger de side om side og sover formiddagslur i vores seng. Fie og Jara leger rigtig meget sammen. Og alle 3 katte ligger meget ofte tæt på hinanden i samme rum og “spejler” hinanden i bevægelser og holdning. De holder også nogle morgensamlinger i vindueskarmen, hvor de planlægger overtagelsen af verdensherredømmet eller forsøger at få kontakt til moderskibet…

Jagtdyr og byttedyr

Det, at 3 katte kommer godt ud af det med hinanden, betyder ikke nødvendigvis, at alt er fred og fordragelighed. Der er masser af territorialkampe stadig – og det er helt naturligt. Ikke noget at gå i panik over – selvom det kan lyde og se voldsomt ud!

For katte og andre rovdyr er verden inddelt i jagtdyr og byttedyr.

Lidt for ofte er det dog Fie, det går ud over, fordi hun er så fredelig. Her bruger jeg et lille trick: For katte og andre rovdyr er verden inddelt i jagtdyr og byttedyr. Byttedyr er de svage, og de bliver undertrykt (evt. ædt) af jagtdyrene. Så når Fie går ind i rollen som byttedyr, er hun frit bytte for de to andre katte. Der er dog en nem måde at trække en kat ud af rollen som byttedyr – og det er gøre den til jagtdyr. Det er nemt med Fie, for hun er en glimrende jager – langt bedre end de andre to. Så hvis jeg finder en snor frem eller en sølvpapirskugle eller kaster en godbid, spæner Fie straks afsted efter den, og vupti ser de 2 andre hende ikke længere som byttedyr, men som jagtdyr. Og de holder op med at tryne hende.

Sådan kan man som menneske påvirke magtbalancen, hvis man synes, en af éns katte bliver trynet lidt for meget.

Gode generelle råd til at sætte katte sammen:

Generelt er mit råd til dig, der skal sætte katte sammen nok: Vær tålmodig, og bevar både roen og troen på projektet. Det dummeste, du kan gøre, er at gå i panik – det kan kattene mærke, og så vil det gå endnu dårligere.

Skab ro og god stemning omkring både den nye og den gamle kat. Lad dem tage deres ture, men prøv også at aflede deres opmærksom med med leg, godbidder, kæl, og hvad de ellers kan lide.

En Feliway kan også være en rigtig god idé til at sprede lidt god stemning og tryghed i hjemmet.

Vær opmærksom på, om en af kattene i overdreven grad bliver gjort til byttedyr, og se, om du kan gøre noget for at rykke ved magtbalancen.

Sørg for, at kattebakken er ren, og madskålen(e) fyldt. Faktisk skal der helst være 1 kattebakke pr. kat i hjemmet. (Vi har kun plads til 2 – ups!). Sørg også for at der er masser af gode liggepladser og gemmesteder i hjemmet samt steder, hvor kattene kan hvæsse kløer. Lad kattene mærke, at der stadig er nok af alt, selvom der er en ny kat på territoriet.

Vær også opmærksom på, om kattenes helbred er i orden. Det er det sikkert, men vores erfaring med Jara viste, at hun blev en meget mere omgængelig og glad kat, da hun fik  ordnet sine tænder. Generelt er et helbredstjek altid et godt sted at starte, hvis man har en kat, som ikke virker glad.

Selvfølgelig kan der være tilfælde, hvor det bare ikke kan lade sig gøre at få integreret den nye kat i hjemmet. Vi har ikke været ude for det, men vi har hørt om det. Og så må man give op og se, om man kan få den nye kat et andet sted hen. Selv har vi heldigvis kun positive erfaringer med nogle ellers ret udfordrende integrationsprojekter 😉

Har du erfaringer med at føre katte sammen? Spørgsmål? Så del dem gerne i kommentarfeltet!