Da Fie faldt ned fra altanen

Hvis katte har 9 liv,

så har Fie omkring 7-8 stykker tilbage på kontoen. Et af sine 9 liv satte hun til kun 2 uger efter, at vi havde fået hende, hvor hun faldt ned fra altanen på 2. sal, hvor vi boede, og helt ned i en kælderskakt. Den lille traumatiske historie skal dagens indlæg handle om – ikke fordi jeg er vild med at mindes den episode, men fordi jeg kan huske, at jeg dengang ledte som en gal på nettet efter folk, der kunne fortælle om lignende oplevelser, og hvordan de havde tacklet det. Jeg fandt ikke nogen hjælp på nettet dengang, men måske kan vores historie være til hjælp for andre katteejere, der har oplevet “nedfaldskatte”.

Lad os starte med det praktiske:

Vores altan på Amager, hvor vi boede dengang, var sikret efter alle kunstens regler med høje net, som skulle forhindre kattene i at hoppe op og falde ned. Med Stoffer, som vi på det tidspunkt havde haft et år, havde det fungeret helt uden problemer, så da vi fik Fie, tøvede vi ikke med at lade hende trisse ud på altanen. Vi troede, at det var helt sikkert (selvom jeg med mit indbyggede katastrofe-gen altid var liiiiidt nervøs ved det alligevel…).

Nå, men en sen sommeraften – faktisk på min fødselsdag – var vi kommet hjem fra byen og havde slået dørene til altanen op for at få noget luft ind i lejligheden. Andreas stod på badeværelset og barberede sig, mens jeg stod i stuen og ordnede et eller andet. Pludselig hører jeg et klynkende miav – kigger ud af vinduet og ser lille Fie sidde ude på gesimsen og kigge ind på mig med store, forskræmte øjne.

Det var åbenbart lykkedes hende at hoppe op og klemme sig ud gennem vores møjsommeligt opsatte net og ud på den smalle gesims ud for vinduet ved siden af altanen. Dér sad hun så og kunne ikke komme ind igen. Katte er nemlig ikke så gode til det med at bakke. Jeg styrtede hen for at hjælpe Fie ind, mens jeg råbte på Andreas. Men i næste øjeblik var Fie ikke længere uden for vinduet.

På det her tidspunkt var min puls helt oppe omkring 200-300, og hjertet sad oppe i halsen. Andreas røg ned af trappen i bar overkrop og med barberskum i hele ansigtet, mens jeg gik ud på altanen for at se, om jeg kunne få øje på Fie. Heldigvis kunne jeg høre hende gå og miave nede på stien bag bygningen, så jeg vidste da, at hun var i live – og da Andreas nåede ned, kunne jeg guide ham efter hende.

Andreas fandt hurtigt Fie og bar hende op i lejligheden. Hun var nået et stykke hen langs med bygningen, hvor hun gik helt fortumlet rundt og kaldte. Det var helt hjerteskærende. Endnu mere hjerteskærende var det, at der sad 3 dybe klomærker i gesimsen, hvor hun havde prøvet at holde fast, inden hun faldt ned.

The Cat Righting Reflex

Katte – og især killinger – og jo ekstremt elastiske og nærmest brudsikre. Og de er gode til at håndtere fald fra høje niveauer. Faktisk skulle det være lettere for en kat at håndtere et fald fra 8. sal end fra 1. sal, fordi det lange fald giver den tid til at vende sig i luften og folde kroppen ud som en “faldskærm”. Der er et navn for dette fænomen: “Cat righting reflex”, og Wikipedia har en hel artikel om det. Ret fascinerende faktisk! Det er derfor, katte (næsten) altid lander på benene, som man siger. Der er også flere spændende videoer om det på youtube – fx denne:

Men selvom katte en nogle robuste og seje små bæster, er nedfaldskatte bestemt ikke noget at spøge med. Og vi var dybt bekymrede for vores lille Fie-kat.

Der var dog heldigvis ikke noget brækket på Fie. Det kunne vi konstatere ved at føle på hende og ved at se, at hun godt kunne gå, selvom det gik meget langsomt, og hun humpede lidt. Hun var også villig til både at spise og drikke, hvilket altid er et godt tegn hos katte.

Det er selvfølgelig lidt en “risky business”

at prøve at vurdere, om en kat er okay, uden tilbundsgående undersøgelser. For da en kat er et rovdyr, vil den altid forsøge ikke at vise svaghed. Så den kan sagtens overkompensere for en skade for at virke okay og ikke se svag ud. Især når man er den mindste kat, som Fie er i fht. Stoffer.

Vi overvejede selvfølgelig kraftigt at tage på dyrehospitalet med hende – men turen i transportkasse og et besøg på et ukendt dyrehospital ville vi helst spare hende for i den forskræmte tilstand, hun var i. Vi vurderede, at hun havde mest brug for ro og hvile. Ikke stress. I stedet ringede vi til dyrehospitalet og forklarede, hvad der var sket, beskrev hendes tilstand og symptomer og blev enige om, at vi skulle observere hende nøje natten over og så ringe, hvis der blev den mindste negative udvikling. Jeg kan ikke huske, om vi hentede smertestillende medicin til hende dagen efter, eller om dyrlægen mente, at det var vigtigt ikke at dulme symptomerne, så hun overbelastede sin krop.

By the way: ALDRIG, ALDRIG, ALDRIG give din kat menneskemedicin mod smerter! Den kan ikke tåle det – det kan faktisk være livsfarligt for den. Dyrlægen har særlig smertestillende medicin til katte og kan vejlede om, hvordan det skal gives og doseres.

En rolig nat viste sig heldigvis at gøre underværker for Fie, og dagen efter gik det allerede fremad med hende. Hun havde fået nogle grimme knubs og var noget medtaget, men har ikke fået nogen varige mén. Udover muligvis en lidt trykket “boksersnude”. Men vi kan faktisk ikke helt huske, om hun havde den fra starten af 😉

Altansikring for katte

Så snart Fie begyndte at virke stabil og tryg igen, røg vi en tur i Silvan og købte ind til at bygge netdøre, vi kunne sætte for altandøre og vinduer. Og fra da af var det slut med katte på altanen. Heller ikke i vores nye lejlighed får de lov til at komme derud. Vi skal ikke risikere flere nedfaldskatte.

Jeg kan ikke sige nok gode ting om at holde katte væk fra åbne vinduer og altaner, hvis man bor højt oppe. Det kan godt være, man tænker, at katten vel nok kan tænke sig om og lade være med at hoppe ned fra anden sal. Men selv den klogeste kat, som fx Fie, kan være uheldig i et kort sekund. Eller den kan få øje på en fugl og glemme alt om, at der er langt ned, når den sætter efter sit bytte. Taler vi en abyssinier som Jara, er risikoen endnu større, fordi hun har “attention span” som en guldfisk.

Rigtig mange dyreforretninger har net i alverdens former og størrelser, som passer til nærmest alle døre og vinduer. Du kan også bygge en netdør selv ved hjælp af nogle lange brædder, der tømres sammen til en ramme og beklædes med fintmasket net. Eller du kan lave en løsning med velcro på net og dørramme. Smid en kommentar nedenfor, hvis du vil høre mere om det. Vi har testet et par løsninger af for altansikring for katte.

Men pas på din kat, og lad være med at have for store forventninger til, at den selv kan håndtere altanen. Det er kun et dyr. Og sommetider går naturen over optugtelsen.

I vores nuværende lejlighed er vi så heldige at have “vippevinduer”, der vipper indad, så dem kan vi have åbne uden risiko for, at kattene hopper ud. Vores altandør åbner indad, så vi har sat en børnesikring på, som gør, at vi kan have den på klem, når vi er på altanen.

Overraskende katteomsorg og særlige bånd

Stoffer viste sig faktisk at være overraskende sød ved Fie i hendes svækkede tilstand efter faldet. Han havde ellers ikke været meget for at få hende ind i husstanden, men i flere dage efter episoden med altanen fulgte han efter hende alle steder, hvor hun gik i lejligheden, opfordrede hende forsigtigt til at lege og virkede i det hele taget til at holde øje med hende og passe på hende. Han er en “old softie” 😉

Lige siden altanepisoden har Fie været total tæt knyttet til Andreas. Vi er næsten sikre, at det er fordi, det var ham, der fandt hende og bar hende op. Det har hun tilsyneladende aldrig glemt. Jeg kan godt bruges, men det er helt klart Andreas, der er “hendes” menneske.

Historien om, hvordan Fie brugte sit 8. liv kort tid efter altanhistorien, får du en anden dag.

Ca. 1 uge efter Fies nedfald gik Stoffer i øvrigt ned med katteinfluenza. Det var virkelig en fed sommer i Kofoeds Kattecirkus!!