Om fastelavn, tøndeslagning og vold mod dyr

På søndag er det Fastelavns Søndag. Landet over skal der bankes løs på trætønder hele weekenden af børn og barnlige sjæle i festlig udklædning. At slå løs på en trætønde, indtil der kommer slik ud, er en meget sjov skik – men når man tænker videre over, hvordan den er opstået, er den egentlig knapt så charmerende.

Vi er alle sammen med på, hvorfor det hedder “at slå katten af tønden”, ikke?

Når jeg kigger på vores lille Fie og tænker på, at mennesker for et par hundrede år siden kunne have fundet på at putte hende i en tønde og slå løs på den, indtil bunden gik ud, mens hun skreg og jamrede og rystede af skræk inden i tønden – så får jeg helt ondt i maven.

Vold mod dyr er noget af det, der kan chokere mig allermest og gøre mig allermest ked af det. Jeg kan til nøds forstå mennesker, der kommer op at slås over en konflikt. Eller måske endda røverier for vindingens skyld. (Bemærk: jeg sagde “forstå” – ikke “acceptere”). Der er volden et middel til at opnå noget. Penge, hævn, territorium, eller hvad nu folk er ude efter. Vold mod små, sagesløse husdyr er bare vold for voldens egen skyld. Der kan aldrig være nogen vinding i at angribe et dyr. Altså medmindre det er en bjørn ude i vildmarken, og du forsvarer dig. Men det er ikke dét, vi taler om her. (Og man ville nok i øvrigt stadig ikke få ret meget ud af den kamp!).

At udøve vold mod et dyr vidner om en helt særlig form for afstumpethed, som skræmmer mig fra vid og sans. Det er sådan en form for “recreational violence” – “vold for sjov” kunne man oversætte det med. Vold, som ikke har noget egentligt formål udover at underholde angriberen og måske tilfredsstille nogle syge, sadistiske behov.

Fx hører man jævnligt om katte, der kommer hjem med skæremærker, brækkede ben og manglende legemsdele, fordi nogle sindssyge mennesker synes, det er sjovt at lemlæste dem. Puha altså. Jeg kan næsten ikke tåle det! Det gør mig ulykkelig på det stakkels dyrs vegne og dybt bekymret over de sindssyge mennesker, som jeg skal dele verden med. Og det gør mig i øvrigt glad for, at vores katte er indekatte!

Okay, når man slog katten af tønden for 200 år siden, handlede det ikke så meget om recreational violence, som det handlede om, at mennesker havde besluttet, at sorte katte var onde, i ledtog med Djævelen og det, der var værre. Så vidt jeg har forstået, var det en skik, som tilflyttende hollændere havde med i 1500-tallet.

Heldigvis er der ikke levende katte i tønden, når vi i dag fejrer fastelavn. Men der er stadig billeder af sorte katte klistret uden på tønden – og det har jeg det faktisk lidt anstrengt med. For selvom det virker uskyldigt, så indeholder det en lillebitte snert af, at det er okay at slå på dyr. Og den snert kunne jeg godt undvære. De fleste af os kan sikkert godt håndtere det og bliver ikke dyremishandlere af den grund. Men svage sjæle kan måske få et ekstra ubevidst skub ud over kanten af afstumpethed.

Næ, lad os droppe de sorte kattebilleder og i stedet klistre billeder af slik og serpentiner på tønden – mon ikke børnene ville have det ligeså fint med det? Og så kunne man jo passende fokusere sin fastelavnsenergi på noget langt vigtigere: fastelavnsboller! Jeg har netop forkælet mig selv med den skønneste af slagsen sammen med en god kop kaffe som belønning for at have klaret 3 heftige arbejdsdage med hovedpine, som nu endelig er begyndt at lette. Sikkert pga. fastelavnsbollen 😉

Kan du have en rigtig dejlig fastelavn!