Sterilisering af hunkat

Sterilisering af hunkat
Indlægget i dag skal handle om sterilisering af hunkat. Det er snart en del år siden, at vi fik Fie steriliseret, men jeg kan huske, at jeg dengang researchede en del på nettet. Jeg fandt en masse praktisk info fra dyrlæger om sterilisering af hunkat – men jeg savnede en personlig beretning fra en katteejer om, hvad man kunne forvente, og hvad man skulle være opmærksom på. Så det får I her i dag!
Men først et lille nødskrig: Man hører gang på gang historier om små killinger, der bliver efterladt for at dø på de mest forskrækkelige måder. I en skraldespand, i en plastikpose langs med motorvejen eller den “gode gamle” druknedød. Mit hjerte går lidt i stykker, hver gang jeg hører sådan noget. Det er fint nok, at folk ikke vil have killinger – men hvorfor får de så ikke deres hunkat steriliseret? Så er der ingen killinger, der skal fødes kun for at dø en unødvendig og rædsom død. Og som bonus er din kat beskyttet mod en hel del sygdomme.
Det var nødskriget! Og så lige en praktisk bemærkning: indlægget om sterilisering af hunkat kommer mest til at handle om Fie. Nu har vi jo også en anden hunkat, nemlig Jara. Men hende fik vi som 6-årig, hvor hun for længst var blevet steriliseret. Så hendes indgreb har vi ingen praktiske erfaringer med.
Hvorfor vælge sterilisering af hunkat?
Nå, men man kan jo så starte med at spørge sig selv, hvorfor en indekat som Fie overhovedet skal steriliseres. Hun er jo ikke ude og møde spændende bejlere på gader og stræder. Og den stedværende hantiger, Stoffer, har fået kappet alt for længe siden.
Så det er ikke for at undgå killinger, at Fie er blevet steriliseret. Sterilisering af indekatte handler primært om 2 ting.
- at spare katten for frustrationer og hormonel forvirring
- at beskytte katten mod sygdomme.
En ikke-steriliseret indekat vil en gang om året gå i løbetid og gå i total hormonchok! Den får ikke mulighed for at komme ud og udleve sine drifter, og det vil gøre katten frustreret og temmelig anstrengende at bo sammen med. Den vil rende rundt og vræle i lejligheden og være helt forvirret og måske endda aggressiv. Det undgår man ved at sterilisere den. Så lukker den drift så at sige ned. Og katten får et roligere og mere tilfredsstillende liv.
Sterlisering af hunkat har desuden den bonus, at den beskytter mod forskellige sygdomme, fx livmoderbetændelse. Udekatte bliver også beskyttet mod AIDS og katteleukæmi, som smitter ved bid og seksuel kontakt.
Hvordan foregår sterilisering af hunkat?
Indgrebet foregår hos dyrlægen under fuld narkose. Man indleverer katten om morgenen. Så får den noget sløvende, og når katten er rolig og tryg, lægges den i narkose, og indgrebet foretages. Det er en standardoperation for dyrlægen og ikke noget farligt. Man henter katten igen om eftermiddagen. Den er påvirket af narkosen og skal holdes varm og under observation, så den ikke kommer til skade.
Narkosen svækker kattens naturlige evne til at regulere sin kropstemperatur, så den kan let blive nedkølet og syg. Kattens balance og navigationssystem svækkes også, så man skal holde øje med, at den ikke prøver at lave høje spring. Det er bedst, hvis man kan holde den i sofaen eller sengen på et varmt tæppe den første dags tid. De første timer kan man med fordel lade katten blive i transportkassen, hvor den kan hvile sig… Medmindre man har en stor bølle af en hankat, der prøver at bryde ind:
I det hele taget var den lidt en udfordring at passe på Fie efter operationen. Både fordi hun bare ikke gider sidde stille ret længe af gangen, men selvfølgelig også fordi vi jo også havde en stor hankat i lejligheden, som gerne ville slås og lege. Fie var meget omtåget efter narkosen og slingrede rundt som en fuld allike. Hun er jo normalt en meget adræt og elegang kat, så man kunne mærke, at det irriterede hende ikke at have sin sædvanlige bevægelsesfrihed.
Særligt den første nat var jeg meget nervøs. Jeg var bange for, at Stoffer skulle komme til at skade Fie, mens vi ikke holdt øje. Vi prøvede derfor først at komme Fie i transportkassen og sætte hende mellem os i sengen, da vi skulle sove. Det fungerede et par timer, så gad hun ikke det længere. Hun skældte højlydt ud og forlangte at komme ud.Og så endte jeg vist med at være småvågen resten af natten, fordi jeg er sådan en nervøs pylre-kattemor, der hele tiden rendte rundt for at se, hvor hun nu var, og om hun havde det godt. Men der skete ikke noget, og hun klarede det fint. Det var bare mig, der var hys!
Man skal sørge for, at katten ikke bider i stingene, så de går op. De må faktisk heller ikke slikke på stingene, da kombinationen af kattespyt og den ru tunge kan flå stingene op. Vi prøvede først med en bodystocking til Fie, som vi købte hos dyrlægen. Vi syntes, det var smart, at hun så ikke behøvede at have den klassiske krave på. Det var bare overhovedet ikke nogen succes. Hun hadede den dér bodystocking af et ærligt hjerte. Den smadrede hendes balance fuldstændig, så hun slet ikke kunne stå på sine ben. Da det endelig lykkedes hende at komme op og stå på alle 4, mens hun mest af alt lignede Bambi på isen, luntede Stoffer ligeså tarveligt hen og puffede til hende, så hun væltede. Bare sådan et lille let puf med en forpote. Man kan lige se det for sig, ikke?
Katte er virkelig assholes!
Det lykkedes Fie på en eller anden mærkelig måde at få vredet sig ud af den latterlige bodystocking. Så vi måtte give op og give hende kraven på, som mest af alt lignede en balkjole. Den måtte hun trækkes med i en lille uges tid. Nogle dyrlæger siger, at det ikke er nødvendigt at gå med kraven så længe – men vores gamle dyrlæge på Amager overbeviste mig om vigtigheden af det. De havde nemlig oplevet at få hunkatte ind, som var blevet steriliseret på klinikker, der havde været lidt nonchelante omkring det med kraven (og måske i det hele taget ikke særligt dygtige). Som resultat havde hunkatten efter et par dage slikket/bidt sine sting op og blev indleveret hos dem med indvoldende hængende ud af bugen. Af nogle temmelig desperate og ulykkelige ejere. Ja, det er voldsomme billeder, man får for sit indre blik. Heldigvis havde de fået reddet de pågældende hunkatte. Men Fie fik altså pænt lov til at gå med sin krave i en lille uge. Vi skulle ikke risikere noget!
Vi havde ingen problemer i forbindelse med Fies sterilisering. Alt gik helt efter bogen, og det eneste problem var vist, at jeg var total pylret og hele tiden troede, hun ville komme til skade.
Kattens liv efter steriliseringen
Den eneste rigtige bivirkning ved sterilisering af hunkat er, at steriliserede og kastrerede katte kan have en tendens til overvægt. Men netop derfor findes der foder til steriliserede og kastrerede katte, som indeholder den energi og de næringsstoffer, de særligt har brug for. Vi giver vores katte Royal Canin Regular Sterilised tørfoder, og det er de alle 3 meget tilfredse med. Fie regulerer sin vægt perfekt, mens Stoffer og Jara nok godt kunne bruge et par vægtkonsulenter 😉
Jeg er virkelig glad for, at vi valgte at få Fie steriliseret. I nærmeste fremtid prøver jeg at få strikket et indlæg sammen om at få kastreret sin hankat. Vi går jo selvfølgelig ind for ligestilling her i firmaet 😉
Hvis du har nogen erfaringer med sterilisering hunkat, så del dem meget gerne i kommentarfeltet, så vi kan blive klogere sammen!
Indlægget indeholder affiliate-links, der giver mig kommission, hvis du køber noget i den pågældende webshop. Det koster selvfølgelig ikke dig noget at klikke på links’ene. Indtægterne hjælper til at finansiere den tid og de ressourcer, jeg lægger i mit arbejde som blogger.