Underhold din kat i sommervarmen

Jara i solstrålen

 

Jeg har en plan! Vi skal bruge:

  • 1 ventilator
  • 1 silkebånd
  • 1 kat
  • 1 eksemplar af “Land&Folk” og 1 hindbærbrus

Skidegodt Egon!

Okay, “Land&Folk” og hindbærbrusen kan vi godt droppe – det var bare for sjov! 😉 Men de andre 3 ting er en rigtig god opskrift på at underholde din kat i sommervarmen, samtidig med at du selv slapper af og køler ned.

Det er helt enkelt: Du bliver et silkebånd fast i din ventilator, tænder den – og når båndet begynder at blafre i brisen, går der sikkert ikke lang tid, før det fanger kattens opmærksomhed. Se bare Jara her: (I får videoen med vasketøj, rod og det hele!)

Det bedste af det hele er, at du selv kan sidde og nyde at blive nedkølet, mens katten leger. Ikke dårligt i sommervarmen! Fie og Stoffer har også hygget sig med legen. Selvom Stoffer mest bliver sur, når han ikke kan fange silkebåndet, og sætter sig ned og miaver gnavent af ventilatoren.

“Jamen hvad nu, hvis katten får væltet ventilatoren eller bliver viklet ind i silkebåndet og kvalt?” Meget relevante indvendinger! Jeg vil ikke anbefale at lade legen her forgå uden opsyn. Lad kun katten lege med ventilatoren, mens du selv er til stede – og kun i et begrænset tidsrum. Som man kan se, er Jara pænt overgearet her – og hun ville blive total overstimuleret og frustreret, hvis vi lod ventilatoren køre i for lang tid.

10 minutter ad gangen fungerer fint herhjemme. Så piller vi silkebåndet af ventilatoren og lader kattene myrde det i ro og mag. På den måde bliver legen også ved med at være sjov et stykke tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.