Ting, du skal tænke over, hvis du overvejer at anskaffe en abyssinier

Abyssinier_Jara

Overvejer du, om du skal have en abyssinier? Så deler jeg i dag nogle ting med dig, som er værd at tage højde for, inden du træffer din beslutning. En abyssinier er en aldeles vidunderlig kat. Vores Jara er simpelthen det sødeste, kærligste, sjoveste, mest pudsige, sociale og finurlige lille væsen, og hun er en lille solstråle herhjemme. Men der er nogle ting, man skal være forberedt på, hvis man vil have en abyssinier: Man skal være klar til at give den masser af opmærksomhed, være meget opmærksom på dens lidt sarte helbred – og så skal man helst være interesseret i at have en indekat.

Jara i fodenden

1: En særdeles opmærksomhedskrævende kat

En abyssinier er sådan cirka verdens mest sociale væsen. Og den er ekstremt opmærksomhedskrævende! Kærlig, social, udadvent og energisk. Hvis du aldrig har mødt en abyssinier, så forestil dig en overgearet og glad labrador, der lige har fået at vide, at den skal ud at gå tur OG har fået et kødben – og gang så det billede med 10! Så har du sådan nogenlunde en abyssinier 🙂 Den er også ret kvik og kan lide at lære ting og blive stimuleret.

Abyssinieren er alle steder, hvor du er. Alt, hvad du laver, er dybt fascinerende for den, og den følger med i mindste detalje. I skrivende stund, hvor jeg sidder ved computeren og skriver, sidder Jara næsten oven på mit tastatur, og hvis jeg skal bruge computermusen, skal jeg snige min højre arm rundt om hende. Indimellem går hun helt hen og sætter sig mellem mig og skærmen, stikker sin lille, spidse snude helt op i fjæset på mig og kræver min udelte opmærksomhed. Det er helt vildt bøvlet – men også lidt hyggeligt. Man keder sig i hvert fald ikke med hende i huset.

Indimellem får jeg en fornemmelse af, at Jara indeholder så meget kærlighed, at hun eksploderer, hvis hun ikke får lov til at øse det ud over os. Og at hendes indre batterier samtidig kører på kærlighed og skal lades op flere gange om dagen. Hvis hun ikke får nok kvalitetstid med os, bliver hun fuldstændig utidig. Enten sidder hun ude på vores entrémøbel og vræler endeløst. Eller også spæner hun rundt i lejligheden med 1000 km/t. Det er også helt sikkert, at hvis hun har været for meget overladt til sig selv en dag, hvis vi fx har været meget væk hjemmefra – så vader hun rundt hele natten, miaver, tramper på os og holder os vågne det meste af natten. Hvis vi derimod har leget og hygget med hende i løbet af dagen – så sover hun gerne som en sten. Og vækker os måske kun en enkelt gang, når batterierne ikke kan køre længere uden at blive opladet!

En yderligere sjov ting ved abyssiniere er, at de ofte spinder virkelig meget. De fleste katte skal lige varmes op med lidt kæl og hygge, før de giver sig til at spinde. Jara skal man bare sig hej til, så spinder hun noget så glad. Hendes spinden er også ekstremt højlydt for sådan en lille kat – næsten lidt som en snorken eller en gris, der grynter. Det kan faktisk godt være lidt anstrengende at blive vækket af om natten, når hun står i sengen og spinder højlydt af bar begejstring over, hvor hyggeligt vi har det!

Med andre ord: En abyssinier er ikke den kat, du skal anskaffe dig, hvis du arbejder 18 timer i døgnet og bare gerne vil have et dyr at dele lejlighed med, som du kan klappe engang imellem. Hvis du derimod gerne vil have den bedste ven i verden, som altid er klar på leg og kæl – så er en abyssinier den perfekte kat for dig.

Jara slikker Andreas på næsen

2: Et tricky helbred

En abyssinier er en skøn kat – men den er ikke ligefrem kendt for sit gode helbred. Det er vist typisk for de meget rendyrkede racer inden for alle dyr. Ligesom labradoren har anlæg for hoftedysplasi, er tænder, ører, og mave-tarm-system de typiske problemområder hos abyssiniere. Vi har allerede kastet flere penge, end jeg gider tænke på, efter Jaras tænder hos dyrlægen. Og nu får hun troligt børstet tænder mindst en gang om ugen.

Det første år, vi havde Jara, var jeg konstant nervøs for hende, fordi hun virkede så lille og sart og havde så mange issues i fht. vores 2 andre katte. Hun hoster, kaster op, har skæl, har i perioder en træls tendens til at gå og strinte – og ja, så har hun haft de dér tandproblemer, som jeg har skrevet om i dette indlæg. Hver gang, der var noget med hende, var jeg sikker på, at hun var døden nær, og jeg spænede afsted til dyrlægen med hende. Ikke mindst fordi jeg kender ejeren af Jaras kuldbror. Søde Giof, som katten hed, måtte desværre aflives i en alt for ung alder pga. sygdom.

Men det, jeg har opdaget, er, at Jara er en tough lille kat. Hun har mange mærkelige issues, men hun er glad og fuld af energi, og dyrlægen har testet hende på kryds og tværs og kan aldrig finde noget galt med hende. Jeg krydser fingre for, at det varer ved i mange år endnu. Jeg kan jo slet ikke undvære det lille bæst!

I min research til dette indlæg har jeg også talt med nogle folk i vores abyssinier-netværk på facebook om deres erfaringer. En havde en abyssinier med diabetes. Den var 16 år gammel, glad og tilfreds og legede efter sigende stadig som en killing, trods sin høje alder og sygdom. Så de er altså mere seje, end de lige ser ud til ved første øjekast. Og der findes selvfølgelig også abyssiniere, som aldrig har en sygedag.

Vær forberedt på måske at skulle lægge nogle penge hos dyrlægen og bruge noget tid på pleje og eftersyn, hvis du vil have en abyssinier.

Louise Kofoed - crazy cat lady

3: En indekat

De fleste opdrættere anbefaler, at en abyssinier holdes som indekat. Den duer som udgangspunkt ikke som udekat. De dér instinkter, som holder en almindelig kat i live i en verden med biler, høje træer, store dyr og andre farlige ting – dem har en abyssinier ikke helt. I stedet har den en stor portion naivitet og godtroenhed. Så hvis den så en stor lastbil komme mod sig, ville den sikkert bare sætte sig og tænke: “Nøj, sikke en spændende legekammerat.” Abyssiniere er også meget impulsive og nysgerrige og er derfor mere udsatte i trafikken end andre, mere påpasselige dyr. Når den ser noget på den anden side af vejen, spæner den derover – uden tanke for, at der også kører biler. På samme måde tør jeg ikke lukke Jara ud på vores altan, for hun ville bare se en fugl og glemme alt om, at der var 3 etager ned, når hun sprang ud efter den. Samtidig er hun ekstremt klodset og fjollet og misser tit spring herhjemme i lejligheden, fordi hun pludselig lader sig distrahere af en lyd, en flue eller noget andet.

Hvordan pokker det hænger sammen, at verdens mest hjælpeløse katterace også er verdens ældste katterace – det vil jeg gerne have en god forklaring på en dag! 😉

Dog har jeg hørt fra andre aby-ejere, som har haft deres abyssinier til at være udekat med stor succes, så det kan altså godt fungere. Jeg ville ikke turde det med Jara. Men jeg er selvfølgelig også en lidt pylret kattemor 😉

Abyssinieren trives fint som indekat. Især hvis du husker at indrette hjemmet, så den kan lege og udforske. Måske nogle hylder højt oppe, som den kan hoppe rundt på. Noget forskelligt legetøj og nogle gode kradsesteder. Det er også en rigtig god idé, at den har en legekammerat. Ellers bliver du træt, hvis du skal følge med i dens legetempo hele tiden!

Jara går fint sammen med vores 2 andre katte. Hun er overraskende dominerende, og det er helt klart hende, der bestemmer, selvom hun er den mindste af dem. Hun sætter gerne de 2 andre på plads med et hvæs eller et dask over natten. Men samtidig er hun altid med på en “fangeleg” eller en middagslur side om side med Stoffer og Fie. Det siges i øvrigt, at abyssiniere også går fint sammen med hunde.

Hvis du vil have en kat, der skal løbe rundt og fange mus ude i din have, så er en abyssinier ikke det første oplagte valg. Hvis du derimod bor i lejlighed og gerne vil have den perfekte indekat – så skal du have en abyssinier.

Jeg håber, det her indlæg har gjort dig klogere på, om du skal have en abyssinier eller ej. Jeg kan i hvert fald give den min varmeste anbefaling! Skriv endelig, hvis du har spørgsmål. Jara og jeg sidder klar ved tasterne 🙂

Til sidst en tak til abyssinier-netværket på facebook for jeres gode input til indlægget her!

Abyssinier_Jara

3 comments

  • Hej Louise

    Jeg kom tilfældig forbi blogindlægget her. Jeg vil gerne rose dit indlæg, fordi et kæledyr skal netop vælges med indsigt, og ikke fordi man falder for udseendet. Jeg har dog ikke samme oplevelse af, at abyssiniere går og skranter, og derfor ærgrer jeg mig over, at jeg ikke var en del af dit abyssiniernetværk, da du skrev indlægget. Årsagen til hoste er som oftest at finde i virussygdomme, og disse skelner ikke til, om det er en abyssinier eller huskat. Hosten kan være skade efter virussygdom, eller virus kan stadig ligge og røre på sig. Katte er ikke flokdyr og stresser let, når de er flere sammen, når nye katte introduceres i flokken, eller når en af dem får killinger, så deres indbyrdes forhold ændrer sig. Det er her, hvor katteopdrættere virkelig har en udfordring, fordi et stresset dyr er mere modtageligt for virus og parasitter. Der er opdrættere, hvor der er pres på, og med fire kuld eller mere om året i hjemmet kommer der aldrig ro på. Der er opdrættere, som undlader at bruge karantæne og undersøge for virus og parasitter, når de tager en ny kat hjem, og selv mindre opdrættere kan på den måde få listet en ”giftig cocktail” ind til, når de senere skal have killinger. Øjenbetændelse, snot eller lignende er ikke en killings ”børnesygdomme”, og jeg ved af egen erfaring, at det kan lade sig gøre at have killinger, som kommer til deres første vaccination uden at have været syge. Jeg plejer at sige, at en sund start på livet giver gode chancer for et godt katteliv.

    Nu lidt om tænder. Jeg har flere abyssiniere, hvoraf de fire er 10 år og opefter i alder. Rockette på 11 år har alle sine tænder, også alle de bitte små tænder mellem hjørnetænderne. Som jeg har forstået det, mister mange katte herunder huskatte med alderen de små tænder mellem hjørnetænderne. Maya Lin på 12 år har alle sine tænder på nær nogle af de små tænder mellem hjørnetænderne. Linou på 10 år fik denne vinter fjernet fire tænder, men årsagen var en tandbyld på grund af en knækket hjørnetand, altså traumatisk. Ellers har han også alle sine tænder. Cordelia på 14 år har af to omgange fået fjernet tænder, men hun har stadig tænder. Rockette, Maya Lin og Linous flotte tænder skyldes ikke, at jeg har børstet tænder på dem. Cordelia kunne måske have haft glæde af tandbørstning, men det med at børste tænder på katte er først kommet de senere år. Jeg børster tænder on/off på et par af mine yngre abyssiniere. Men selvfølgelig finder vi abyssiniere i den anden ende af skalaen for tandsundhed. Den ene af min mors abyssiniere Katharina fik fjernet sine sidste tænder i en alder omkring de 6 år. Piet, jeg omplacerede, fik i en alder af 6 år også fjernet sine sidste tænder. Min erfaring er, at der er linier/familier med god tandsundhed og nogle med mindre god tandsundhed, og så kan der pludselig dukke en kat op med dårlig tandsundhed efter dem med gode tænder. Arvegang er ikke altid nem at have med at gøre, men hvis opdrætter har tandsundhed med som parameter i valg af avlsdyr, flytter det tingene i den rigtige retning.

    Venlig hilsen
    Margit Bøgeskov Thomsen, Wimmerhales abyssiniere

    • Louise Kofoed

      Hej Margit
      Tak for din kommentar! Wow, hvor er det spændende at høre fra én med så meget erfaring med abyssiniere! 🙂 Det giver rigtig god mening, det du skriver om, at opdrættet nok betyder mere end selve racen. Og jeg er da helt opmuntret over at høre, at det kan lade sig gøre at have abyssiniere med så få helbredsproblemer. Vi taler sommetider om, hvad vi skal, når vi en dag ikke har Jara hos os mere. Jeg kan ikke forestille mig livet uden en abyssinier i huset – men samtidig har vi næsten ikke kunnet overskue at skulle gå ind til endnu en kat med så mange udfordringer. Men nu har jeg da dit opdræt i tankerne 🙂

      Vildt i øvrigt, at du har 14 katte!! Her sad jeg og troede, at det var vildt, at vi havde 3! 😉
      VH Louise

      • Nej, det er slet ikke vildt at have 3. Det er bare at være katteglad. Mit niveau er vildt. Men det er lige så stille kommet listende, fordi jeg ikke har været god nok til at fortælle mig selv, at jeg skulle finde nye hjem til mine katte, når de var færdige i opdræt. Det er bare svært at sige farvel til en kat, som man har kendt gennem lang tid. Nu går min strategi på, at mine linier skal ud og arbejde ved andre, og mit næste kuld laver jeg ikke for mig selv men for en anden mindre opdrætter.

        Jeg håber, at I får glæde af Jara i mange år endnu på trods af helbredsproblemer 🙂

        Venlig hilsen
        Margit

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *