Om bloggeren

Jeg hedder Louise, bor i Vanløse sammen med min mand og har 3 skønne katte: Stoffer, Fie og Jara. 2 huskatte og en abbyssinier.

Lad os bare slå én ting fast med det samme: Jeg er en crazy cat lady!

Louise Kofoed - crazy cat lady

Bare hvis du ikke skulle have fanget det allerede, da du så bloggens titel…

Det lå faktisk ikke i kortene for mig, at jeg skulle blive crazy cat lady. Jeg er vokset op med hunde – sorte labradorhunde, der hed Bjørn – og har altid kategoriseret mig selv som hundemenneske. Men da min mand, Andreas, og jeg bor i lejlighed, duer det ikke at have hund. Så for 4 år siden besluttede vi at få en kat. Det blev Stoffer, vores første kat. Og siden da har det så grebet om sig, så vi nu har 3 katte.

Mine 3 darlings!Stoffer Fie og Jara

Mit formål med at lave bloggen her er selvfølgelig at dele sjove historier og nuttede kattebilleder i store mængder!

Men endnu mere har jeg lyst til at dele den viden, vi har erhvervet os som katteejere, og som jeg gerne ville have haft, da vi fx stod med en kat, der havde fået katteinfluenza; en kat, der var faldet ned fra altanen; en kat, der skulle have opereret tænder osv.

Man kan selvfølgelig finde masser af viden og artikler om den slags – men jeg kan altid godt lide at høre om et “rigtigt” menneske, der har oplevet tingene selv og kan dele deres erfaringer om, hvordan de tacklede det. Det håber jeg at kunne gøre her på Kofoeds kattecirkus.

Du er altid velkommen til at smide en kommentar, hvis du har spørgsmål, uddybende kommentarer eller et emne, du gerne vil høre mere om.

Pssst: måske kender du allerede min anden blog Fru Kofoeds Køkken? Ellers hop et smut derover, hvis du er til lækker og sund mad.

4 comments

  • Kirsten Petersen

    Vi har lige fået en sådan lille killing , som nu er 5 mdr. Gammel. Den virker til at Være meget glad for mig, sidder om morgenen hos mig og kikker mig lige op i ansigtet,jeg overstimulerer den ikke, men lige pludselig bider den og sætter de skarpe kløer ind i armen, hvad skal jeg Gøre ved det, og hvad vil den sige ved den adfærd? Venlig hilsen Kirsten Petersen.

    • Nårh, hvor hyggeligt! 🙂 Altså killinger er jo ret vilde, og det, du beskriver, kan godt bare være en helt almindelig killings legesyge. Det kan også være, at du skal huske at blinke lidt til den (langsomt og med begge øjne), når den stirrer på dig. Hvis du bare stirrer den tilbage i ansigtet, kan den godt blive urolig. Et blink er ligesom et kram – det betyder “Jeg vil dig ikke noget ondt”. Det kan også være, du skal sætte nogle grænser for den. Tage den i nakkeskindet og løfte den ud af sengen, når den angriber, så den lærer, at det gider du altså ikke. Men altså… Måske er det også noget, der går over af sig selv, når katten bliver ældre. Vores hankat var også enormt aggressiv som killing – i dag er han blid som et lam og noget af det mest kærlige og godmodige 🙂
      God fornøjelse! Vh Louise

  • Henrik Lauritzen

    Hej.
    Jeg havde for en del år siden en Abyssiniere. En hankat, som blev kastreret Vi ville bare have en god ven- ikke avle. Jeg havde ham i 15 år. Han havde aldrig helbredsproblemer.
    Jeg har en mistanke om, at han var klogere end mig😊
    Han var min bedste og mest trofaste ven, også fordi jeg selvfølgelig var bevidst om, at det var ham der bestemte – og vi andre kunne blive boende fordi han kunne lide os 😎
    Han var var en livsmodet af en insekt, men levede også i haven, hvor han var meget territorial. Selv naboens schæfer blev jaget ud…
    I en lang årrække har jeg ikke boet så jeg kunne have kat. Men det gør jeg nu. Jeg bor alene og er stort set altid hjemme. Og jeg forsikrer dig om, at jeg ved præcist Hvordan man lever med en abbyssinier.
    Det er bare svært at finde den rigtige kat synes jeg. En kastreret ungkat 0-1 år. Vildtfarvet.
    Har du et godt råd til min søgen ??
    Mvh Henrik

    • Hej Henrik
      Jeg kan godt følge i det med, at man sommetider tænker, at éns abyssinier er klogere end én selv 🙂 Det lyder som en fantastisk kat, du havde!
      Vi har desværre måttet sige farvel til vores Jara i går. Det bliver aldrig rigtig det samme herhjemme uden hende…
      Vi “arvede” Jara fra en anden ejer, så jeg ved desværre ikke så meget om, hvor man finder en ny. Men der er jo utvivlsom mange opdrættere, hvis man tjekker google, forestiller jeg mig.
      Jeg håber, du finder en ny abyssinier!
      Vh Louise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *