Hvis din kat hoster – Jaras radiatorseng

Har du oplevet, at din kat hoster? En af de oplevelser, der er kommet bag på mig som katteejer, var at have en kat med hoste. Jeg vidste godt, at katte tit hoster hårbolde op – det gør vores katte også engang i mellem. Men at lille Jara pludselig sad og hostede lungerne op sidste vinter, var godt nok en grim overraskelse.
Og ja, katte kan faktisk godt få hoste. Der kan være flere årsager til, at en kat hoster. Her er nogle af dem:
- Katten kan have fået noget galt i halsen.
- Den kan have lungebetændelse eller en anden infektion.
- Den kan have bronkitis (en betændelsestilstand i bronkierne).
- Den kan have astma eller allergi.
- Der kan være væske i lungerne og hoste kan vist også i sjældne tilfælde være tegn på en hjertelidelse hos katten.
Jeg er selv den totale sortseer-type, som altid tror det værste. Så når min kat hoster, er jeg straks overbevist om, at den har både lungebetændelse, kræft og hjertelidelser. Sidste vinter var første år, vi havde Jara, og da det blev koldt i vejret, begyndte hun at hoste rigtig meget, flere gange om dagen. Jeg var rigtig nervøs og helt klar til at pakke bilen og køre til dyrlægen efter et par dage med rigtig meget hoste.
Men så skete der noget interessant. Vi købte en radiatorseng – du ved, sådan en lille hængekøje-agtig ting, som monteres på radiatoren. Og efter en dags tid, var det Jaras nye yndlingsplads. Hun lå i den mindst 10 timer i døgnet. Og det gør hun i øvrigt stadig.
< LINK TIL KØB AF RADIATORSENG: Radiatorseng >
Meget hurtigt efter, at Jara begyndte at ligge i radiatorsengen, stoppede hendes hoste. Hun har faktisk stort set ikke hostet siden.
Nu er jeg jo ikke hverken dyrlæge eller noget andet klogt. Og hvis din kat hoster, skal du holde godt øje med den og tage den til dyrlægen, hvis det bliver ved i længere tid, så den kan blive undersøgt og behandlet.
Men jeg tror helt sikkert, at radiatorsengen har hjulpet på Jaras hoste. Jeg aner ikke, hvad hosten kom af, men hun er jo en lille sart og spinkel kat, og jeg tror, at kulden påvirker hendes luftveje. Den varme radiatorseng giver hende både varmen fra radiatoren og – når det er godt vejr – også varmen fra solstrålerne. Vores radiator er nemlig lige ved siden af altandøren, så hun kan rigtig ligge og labbe solen i sig. Og blive kælet 🙂
Folk siger godt nok tit, at katte ikke gider ligge i ting, der er indkøbt til, at de kan ligge i dem. Vi tøvede også med at købe en radiatorseng, fordi vi var overbevist om, at vores katte hellere ville ligge i papkassen, sengen kom i. Men Jara tog den altså til sig og elsker at ligge i den.
Hvis du har erfaringer med katte og hoste, så del dem gerne i kommentarfeltet!
Indlægget indeholder affiliate-links, der giver mig kommission, hvis du køber noget i den pågældende webshop. Det koster selvfølgelig ikke dig noget at klikke på links’ene. Indtægterne hjælper til at finansiere den tid og de ressourcer, jeg lægger i mit arbejde som blogger.
Pingback: Mandagskat - Kofoeds kattecirkus